Med beliggenhed på en 3.328 m2 stor grund på Ingridsvej i Blåvand bliver det ikke meget bedre! Her får du et pænt og velholdt poolhus på ikke mindre end 203 m2 med udsigt til Vesterhavet fra 1. sal og med rigtig god udlejning.
I stueetagen er der et pænt køkken, som ligger i åben forbindelse med spiseafdelingen og en hyggelig stue med brændeovn og energibesparende varmepumpe fra 2021, som tilmed kan fjernstyres hjemmefra. Fra spiseafdelingen er der et stort vinduesparti til husets store lækre poolafdeling med både spa og infrarød sauna. Her er der altså mulighed for at holde øje med de mindste mens de voksne hygger ved spisebordet. Poolen opvarmes via en luft til vand varmepumpe og på nær værelset, er der vandbåren gulvvarme i hele stueetagen.
Her er desuden et værelse samt to badeværelser, hvoraf det ene ligger i forbindelse med poolafdelingen.
På 1. sal er der ikke mindre end 4 hyggelige værelser og 2 stuer hvoraf det ene er udnyttet som aktivitetsrum. Her på 1. salen finder man ligeledes husets 3 badeværelse. Der er altså ikke den store risiko for alt for stor ventetid til "morgenbadet". Udenfor er der en herlig lukket solterrasse som skærmer for vestenvinden og indbyder til både sol- og grill hygge. Fra huset er der kun en ganske kort gåtur til den skønneste sandstrand og her er heller ikke langt til den nærmeste indkøbsmulighed.
BEMÆRK: Syd og vestsiden på taget er skiftet i 2020 og rygningen er i den forbindelse udbedret. Der er etableret ny liner i poolen og ny pooldug i uge 34, 2024.
Vi glæder os til at fremvise dette dejlige hus til jer!
UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Novasol. Lejeindtægt til sælger i 2023 var på kr. 387.252,00