






Ingridsvej 17, 6857 Blåvand
Dejligt fritidshus med stor udespa og ny lækker træterrasse
Beliggende i på en af de yderst attraktive adresser i Blåvand finder I denne indbydende og rummelige fritidsbolig. Ingridsvej 17 byder på masser af plads, hyggelige opholdsrum og skønne wellnessfaciliteter - både inde og ude. Fritidshuset rummer ikke mindre en 5 værelser, hvoraf de fire er placeret på førstesalen. Her finder man også badeværelse samt en super hyggelig stue der indbyder til afslapning og samvær. Fra stuens store panoramavindue er der en fantastisk udsigt udover naturen.
I stueetagen ligger boligens naturlige samlingspunkt: et åbent køkken i forbindelse med spiseplads og en stemningsfuld stue med brændeovn. Etagen rummer desuden et værelse og badeværelse. Hertil kommer en dejlig wellnessafdeling med spabad, sauna og brusebad - perfekt til afslapning året rundt.
Udendørs venter en ny, meget stor træterrasse med masser af plads til udeliv. Her findes også en rummelig udespa og en nedgravet trampolin, som gør området attraktivt for både børn og voksne.
Ejendommen har en skøn beliggenhed tæt på natur og strand og danner de perfekte rammer om ferier og hyggelige ophold i populære Blåvand.



