Hvad enten du er på udkig efter en udlejningsejendom eller et nyt hjem for familien, så byder Storegade 69 A og B på rigtig mange gode muligheder.
Storegade 69 A består i dag af er indrettet med en indgang fra gaden samt en bagindgang fra gården. Fra gården kommer du ind i en mindre baggang med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra gangen er der adgang til et pænt badeværelse med brus og wc. Køkkenet er lyst og pænt og ligger i åben forbindelse med spisestuen, hvorfra der er adgang til såvel en lys stue og et meget rummeligt soveværelse.
Fra hovedindgangen er der trappe til en charmerende og dejlig lys 1. sal, som i dag består af et stort rum med køkken og god plads til både spisebord og sofa arrangement. Derudover er her også et badeværelse med brus og wc.
Når man går over den lille gårdsplads kommer man ind i Storegade 69 B, som er inddelt i 2 værelser, et køkken med adgang til badeværelse med brus og wc. Fra den rummelige stue er der udgang til en gårdterrasse, som ligger uforstyrret og ikke mindst, helt rigtigt hvad angår solen. Her kan man lave det lækreste terrasse miljø hvor kun fantasien sætter grænserne. Bemærk 28 m² er registreret som erhverv jævnfør BBR-meddelelsen.