Her på Nybrovej 11 i Janderup ligger denne fine villa på i alt 96 m² samt 33 m² kælder. Huset ligger yderst centralt så hverken den daglige indkøbstur eller turen efter morgenbrød tager mange minutter.
Huset, som er opført i 1956 og renoveret i 2007 med b.l.a ny el- og vandinstallation ligger på en dejlig lukket grund med tilhørende carport.
Indenfor træder man ind i en stor lys entre hvorfra der er adgang til et fint køkken med adgang til husets kælder. Fra entreen er der ligeledes adgang til et pænt og lyst badeværelse med brus og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra entreen er der også adgang til et værelse og et soveværelse, hvor fra der er direkte adgang til badeværelset.
I stueplan er der også to lyse stuer, en spisestue, hvor der er udgang til en overdækket terrasse samt skydedøre ind til opholdsstuen. Kælderen består af 3 disponible rum og med en praktisk nedkørsel er her god mulighed for opbevaring af motorcykel m.m.
Da villaen ligger i kort afstand til børnehave, skole, indkøb og fritidsaktiviteter, henvender den sig til den unge familie, samt til et ældre ægtepar, som ønsker at bo centralt.
Indvendige døre i stueplan er renoveret og nymalet i år 2022.
Bemærk, der er i 2018 er lagt nye gulve i hele huset ligesom en del af bemærkningerne i tilstandsrapporten er udbedret i 2022.
Det er planen at der installeres fjernvarme i Janderup By i år 2025.
Bestil en fremvisning da denne villa skal opleves.