Lige på grænsen mellem selve Nr. Nebel og byens dejlige grønne omgivelser, finder du denne ejendom.
Med 59 m2 bolig, garage- og værkstedsbygning på 50 m2 samt en grund på 535 m2, er her dejligt overskuelige forhold - som er lige til at gå til. Så sent som i 2018 er varmesystemet blevet fornyet, og du kan flytte direkte ind, da villaen er holdt fint ved lige. Har du lyst til eller behov for at justere lidt i planløsningen, er der også råderum til det - hvis du eksempelvis gerne vil lave et ekstra værelse.
Boligens stueplan rummer for nuværende en stue i hele husets længde, et åbent køkken og et badeværelse. Hertil kommer et baghus med gode bryggers- og varmefaciliteter samt grovkøkken, der fordeler sig over to rum, hvoraf det ene kan laves til værelse eller måske forældreafdeling.
Førstesalen er indrettet med et stort soveværelse og en repos i en god, møblérbar størrelse, der også kan fungere som kontor eller børnerum. Kontakt os for en fremvisning.