Stråtækt idyl med perfekt beliggenhed i Blåvand "Gyldne trekant"
Når man ankommer til Lyngsletten 4 bliver man allerede udefra klar over, at der her er tale om et helt særligt sommerhus. Huset er simpelthen så charmerende og stilfuldt, at man straks får lyst til at slå sig ned, og bare nyde huset og den skønne natur.
De i alt 99 m2 er rigtig godt udnyttet og huset virker dejligt lyst og rummeligt. Man træder i en pæn entre, hvorfra der er adgang til husets badeværelse med gulvvarme.
Fra entreen er der adgang til et charmerende køkken, som ligger i åben forbindelse med en rummelig stue med tilhørende spiseplads.Her er der også udgang til den store skønne aflukkede terrasse og ikke mindst, det fantastisk flotte lysthus hvor dagene kan forlænges når duggen falder.
Via en flot trappe kommer man til 1. sal, som indeholder et repos, samt 3 gode værelser hvoraf det ene har udgang til en lille terrasse.
Grunden her på Lyngsletten 4 er dejlig lukket, så man kan nyde sommerdagene helt uforstyrret. Udover Lysthuset er her også en garage, et anneks, samt et praktisk skur med tilhørende brændeskur.
Et rigtig dejligt og velholdt sommerhus med den helt rigtige beliggenhed i Blåvand.
UDLEJNING:
Udlejningsaftale med Feriekompagniet foreligger. Forventet lejeindtægt til sælger i 2023 er på kr. 158.520,00.