Lækkert og lyst fritidshus med aktivitetsrum beliggende i den "Gyldne Trekant"
Leder I efter et flot og lækkert sommerhus med perfekt beliggenhed i kort afstand til både stranden og centrum? Så er Sønder-Vasevej 154 i Blåvand "Gyldne Trekant" det helt rigtige for jer!
Dette flotte, moderniserede aktivitetshus med plads til 10 personer ligger på en stor dejlig grund med masser af plads til både afslapning og aktiviteter. Huset er i 2019 blevet moderniseret og fremstår lyst og flot og ikke mindst, meget rumligt Huset har en rigtig god planløsning med i alt 4 værelser, en stor hems og 2 badeværelser hvoraf det ene har både sauna og spa. I husets midte ligger det pæne køkken i åben forbindelse med en lækker stor spiseafdeling og en hyggelig stue med både varmepumpe og brændeovn.
De store terrasser byder på masser af solmuligheder og med både afskærmning og overdækning kan man altid finde en læfyldt plads på i det fri Skulle man blive træt af udelivet, er der mulighed for hyggeligt samvær og spil i husets aktivitetsrum.
Bemærk. Der er opsat solcellanlæg, som kører efter den "gamle" ordning.
UDLEJNING: Udlejningsaftale med Esmark foreligger. Lejeindtægt til sælger er allerede på kr. 225.550,00 i 2022. Huset er allerede lejet ud for kr. 150.165,00 i 2023.