Kollemarken 16, 6857 Blåvand

Rigtig dejligt sommerhus med god beliggenhed tæt på strand og by

Beliggende på en naturgrund i gåafstand til både by og strand finder I dette hyggelige fritidshus, som med sin blåmalede træfacade og det stråtækte tag tager sig yderst charmerende ud.

Med sin gode størrelse, veldisponerede planløsning og fine faciliteter fungerer det lige godt som familiens helle på fridage og i ferier såvel som til udlejning.

Huset er opført i 1999 og byder på et boligareal på 102 m2 på en 1.676 m2 stor grund, der er ganske enkelt anlagt og dermed også ganske let og enkel at holde. Fra adressen på den stille Kollemarken er der kort vej til bymidtens butikker og leben, og de imponerende vidtstrakte klitarealer nord for byen når man også let.

Indretningen giver dig et hyggeligt opholdsmiljø, hvor køkken, alrum og stue går ud i ét. I stuen er der brændeovn, mens der fra alrummet er udgang til den overdækkede del af terrassen. Alrummet byder tillige på en hyggelig alkove, som supplerer husets tre store soveværelser og som altid er et hit hos de mindste.

Endelig er her et lyst og pænt badeværelse med såvel sauna og spa, som et gæstebadeværelse med toilet og brus.

UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Sol og Strand. Ring og forhør nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.