Fyrrelunden 10, Jegum Ferieland, 6840 Oksbøl

Dejligt poolhus med rigtig god lejeindtægt

Her på Fyrrelunden 10 i Jegum Ferieland kan I nu blive de heldige ejere af dette indbydende fritidshus fra 1994, som rummer 157 velfordelte kvadratmeter i ét plan. Huset er vinkelformet, og da her er fem værelser, får I god plads til at invitere venner og familie med til de dejlige rammer. Fritidshuset har desuden et stort udlejningspotentiale, og det skyldes ikke mindst den lækre pool-afdeling. Her er der foruden selve poolen adgang til spa og sauna samt til et af de to brusebadeværelser. Sidst men ikke mindst byder huset også på en stor opholdsafdeling, hvor køkkenet og stuen ligger ud i ét. Både herfra og fra pool-afdelingen er der udgang til et solrigt terrassemiljø, som takket være sin placering lige i husets vinkel ligger dejligt ugeneret. De trygge og rolige omgivelser på såvel selve grunden som i nærmiljøet indbyder til hygge og afslapning, og her er samtidig fine muligheder for aktive udfoldelser. Kontakt os og hør meget mere.

UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Sol og Strand. Lejeindtægt til sælger pr. 20 juli 2021 er på kr. 159.826,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.