Vestermarken 14, 6857 Blåvand

Fritidshus med en udsigt ud over det sædvanlige!

Det stråtækte fritidshus her ligger på en 2.301 m2 stor naturgrund og putter sig på hyggeligste vis. Her befinder du dig for enden af en blind vej, du er omgivet af store lyngarealer, og du har den skønneste panoramaudsigt til Horns Bjerge, Kallesmærsk Hede og ikke mindst til Blåvand Fyr. Du får masser af solnedgange at nyde, og uanset vejr og årstid er her noget smukt, imponerende og fascinerende at hvile blikket på. Vil du mere end blot kigge, er gåturen ned til stranden også ganske let klaret.


Fritidshuset er indrettet med en åben opholdsafdeling, som rummer køkken, spiseplads og stue med brændeovn. Herfra er der smuk udsigt og udgang til velafskærmede terrasser mod både syd og vest.


Huset byder endvidere på tre værelser, et brusebadeværelse og en sauna. Ud over beliggenheden, den imponerende udsigt og de velindrettede rammer er det også værd at bemærke, at stråtaget er af nyere dato, og at huset har et særdeles godt udlejningspotentiale.



UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Blåvand Feriehusudlejning. Huset har været lejet ud i et meget begrænset omfang.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.