Rummeligt og solidt stråtækt fritidshus tæt på stranden
Dette stråtækte, robuste og helårsanvendelige fritidshus ligger på en 3.409 m2 stor grund, og her er på alle måder lagt i kakkelovnen til masser af hyggelige stunder i ugenerede rammer med god plads både inde og ude og med kort afstand til både bymidten og vandet.
Huset er opført i 1996 og byder på et boligareal på hele 187 veludnyttede kvadratmeter. De er indrettet med et samlet opholdsafsnit, hvor alrum, køkken og stue ligger i åben forbindelse. Herfra er der adgang til de fem soveværelser samt en hems.
Herudover er her et badeværelse og adgang poolafdelingen, som udover selve poolen rummer endnu et badeværelse, et spabad og en sauna.
Ved såvel spabadet som i stuen lukker karnapper ekstra meget lys ind i rummene og sørger samtidig for en god udsigt til de grønne rammer udenfor. Centralt placeret i huset mellem stue og køkken er der en brændeovn, som i de kølige måneder kan sprede både varme og hygge.
Kontakt os og hør nærmere.
UDLEJNING: Udlejningsaftale foreligger med Novasol. Lejeindtægt til sælger i 2019 var kr. 148.948,00.