Sønder Digevej 12, 6857 Blåvand

Rigtig dejligt sommerhus med absolut top beliggenhed

Med hvidmalet stakit og træbeklædte ydervægge charmerer dette sommerhus allerede ved første øjekast, og inden døre fortsætter det gode indtryk med klinkegulv overalt samt trælofter og -vægge. Her er tale om et rigtigt sommerhus med den helt rigtige sommerhuscharme, der tilmed er let at udleje med en god lejeindtægt.

Huset er løbende vedligeholdt, og med tre værelser er her plads til hele familien. Badeværelset er komfortabelt indrettet med gulvvarme, bruseniche, spabad og sauna, og i forbindelse med entréen er der gæstetoilet. Resten af huset udgøres af et HTH-køkken i åben forbindelse med en stor stue, der har brændeovn og et skønt lysindfald.

Med terrasse mod øst, syd og vest kan solen nydes dagen lang, og grunden er anlagt med græs og et parkeringsareal. Du har få skridt til den sydvendte badestrand, hvor der både er badebro og god restaurant. Ligeledes har du blot en kort cykeltur til byens butikker.
Kontakt os for mere information.

UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Feriekompagniet. Lejeindtægt i 2018 kr. 128.917,00 til sælger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.