Peter Malersvej 7, 6857 Blåvand

Lækkert pool- og aktivitetshus med høj lejeindtægt - istandsat som nyt

Dette rummelige poolhus er i 2019 blevet udbygget og gennemgribende istandsat, så det nu står, som et spritnyt hus.

Materialerne er kompromisløst valgt fra øvereste hylde, og resultatet er et poolhus i topklasse. Eksempelvis er inventaret fra Tvis, alle vinduer er trelags, og Velux-tagvinduerne er elektriske og med regnsensorer. Desuden er her brændeovn og ikke mindre end tre varmepumper, som er med til at holde varmeudgiften nede.

Det meste af huset har Troldtekt- eller rustiklofter til kip, og gulvene er belagt med trælaminat og klinker. Stuen og multirummet ligger i åben forbindelse via køkkenet, og med fem værelser og tre badeværelser er her plads til flere generationer eller familier. Det ene badeværelse, som har både spa og sauna, ligger i forbindelse med poolrummet, der ligesom badeværelserne har gulvvarme.
Det sydvestvendte terrassemiljø har en overdækket lounge med belysning samt en åben del med masser af sol. Fra adressen er der gåafstand til både strand og by.
Kontakt os for mere information.

UDLEJNING:
Udlejningsaftale foreligger med Novasol. Udlejningsbudget med en lejeindtægt til sælger kr. 327.265,00 foreligger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.