Møllevangen 55, Jegum, 6840 Oksbøl

Hyggeligt sommerhus i Jegum Ferieland

Drømmer du om afslappede feriedage omgivet af vestjysk natur? Så skal du se nærmere på dette sommerhus, som med beliggenheden i Jegum Ferieland placerer dig med blot 20 minutters kørsel til Børsmose Strand samt ti til den spektakulære natur omkring Filsø. Huset ligger på en stor grund med solterrasser og plads til boldspil og leg, og med få skridt til Jegum Feriecenter er familien også tæt på et væld af sjove ferieaktiviteter.

Huset er opført i 1998, der blev bygget til i 2003, og inden for de seneste år er taget skiftet. Huset er ligeledes blevet malet ude i 2018.

To værelser og ekstra sovepladser med køjeseng giver plads til børnefamilien, og badeværelset med gulvvarme og spabad giver ferien ekstra komfort. Køkkenet udnytter pladsen rigtig godt, og i stuen har du glæde af store, sydvendte vinduespartier, som bader rummet i lys. Her er næsten fire meter til loftet, og brændeovnen sørger for en hyggelig atmosfære.

Sommerhusferie er lig med afslapning under åben himmel, og med en sydvendt terrasse er her rig mulighed for at få det fulde udbytte af sommerens soltimer. Terrassen fortsætter om på vestsiden af huset, hvor den er overdækket, og her har du det ideelle sted at servere gode middage og kølige forfriskninger.
Huset ligger højt og særdeles velplaceret på grunden og den 1.530 m2 store grund er nem at holde og anlagt med græsplæne, og her har familiens yngste masser af plads til at lege og spille bold.

I Jegum Feriecenter er der også masser af aktiviteter som tennisbaner, hoppepuder og svævebane. Samtidig er her café samt butik, hvor du kan hente friskbagt morgenbrød. Her får du med andre ord en hyggelig ramme om feriedagene. Kontakt os for mere information. Sælger oplyser, at der er installeret en ny luft til luft varmepumpe i 2019

UDLEJNING: Udlejningsaftale foreligger med Dancenter. Huset lejes ud i en begrænset periode fra marts til slut oktober, og har givet en lejeindtægt til ejer i 2018 på kr. 27.008,00

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.