Sønder-Vasevej 1B, 6857 Blåvand

Velholdt sommerhus få minutters gang fra stranden

Få minutters gang fra stranden ligger dette velholdte og veludbyggede fritidshus. Dets størrelse og gode detaljer gør det til en fornøjelse for hele familien at komme her hele året rundt. Og med beliggenheden tæt på både strand og by er det let at komme omkring - uanset hvad dagens program byder på.

Ejendommen fra 1984 er løbende passet, opdateret og udvidet, så du i dag har hele 104 m2 helårsanvendelig fritidsbolig at gøre godt med. Læg dertil en integreret garage på yderligere 24 m2 og en 1.505 m2 stor grund, der er dejlig lukket, og hvor huset ligger placeret med orientering mod syd, så solens stråler kan nydes til fulde.

Indretningen er disponeret med en god entre med plads til både vaskesøjle og garerobe. Det pæne og lyse HTH køkken fra 2009 ligger i åben forbindelse til en hyggelig stue med udgang til en dejlig, delvis overdækket terrasse.

Huset byder på tre værelser og et ekstra værelse, der i dag bruges som kontor. Fra badeværelset er der adgang til en sauna med nyere ovn ligesom der i huset også er et ekstra gæstetoilet. I 2002 er der opført en garage med tilhørende fyrrum hvor husets olietank er placeret.

Kort sagt, et skønt sted at slappe af hele året - bestil en fremvisning, og kom selv og se.


UDLEJNING.:
Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale. Udlejningsbudget på kr. 101.000,00 til sælger foreligger. Forhør nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.