Sandtoftevej 4, 6857 Blåvand

Flot renoveret sommerhus på dejlig naturgrund

Trukket godt tilbage fra vejen finder man dette skønne fritidshus fra 1989, der efter en større renovering i 2017 fremstår i flot og tidssvarende stand. Ved renoveringen har huset blandt andet fået nye vinduer og døre og nye elinstallationer, gulvene er høvlet og lakeret og huset er malet både indvendigt og udvendigt. Tidligere ejere har lagt stor vægt på kvalitet når det gælder inventar, så I får et nyere og flot HTH køkken samt nyere hvidevarer hele vejen rundt.

De 64 boligkvadratmeter er funktionelt og minimalistisk indrettet, hvilket gør huset yderst velegnet til helårsudlejning. Her finder I to gode værelser, et flot badeværelse med inventar fra 2017 samt et utroligt lyst og rummeligt køkkenalrum placeret i åben forbindelse til en dejlig opholdsstue med brændeovn fra 2016. Fra stuen har I et flot kig til haven samt udgang til sydvendt fliseterrasse.

Ejendommen byder på en 2195 kvadratmeter stor grund, der er trukket godt tilbage fra vejen og omkranset af voksne træer, så I er helt ugeneret af støj og blikke fra naboer. Her er der god plads til leg og boldspil samt et rigt dyreliv med rådyr, harer og fuglesang. Haven er anlagt til let vedligehold og byder desuden på en østvendt fliseterrasse med sol til morgenkaffen samt en sydvendt fliseterrasse med sol hele dagen. Til huset hører endvidere et redskabsskur.

Fra ejendommen har I bare ca. 100 meter til den hyggelige Blåvand Zoo samt det nye, spændende Tirpitz museum. En kilometer fra ejendommen finder I Blåvands børnevenlige badestrande, og til den anden side Blåvand by med gode muligheder for shopping samt café og restaurantbesøg.

Hvis I drømmer om et gennemrenoveret og rigtig hyggeligt fritidshus i fredelige omgivelser, så skal I opleve Sandtoftevej 4. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

UDLEJNING.:
Udlejningsaftale foreligger med Sol og Strand. Lejeindtægt til ejer i 2018 kr. 64.260,00. Huset er pr. 10 august allerede lejet ud for kr. 66.722,00 til ejer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.