Nordkrogen 16B, 6857 Blåvand

Lækkert poolhus med god lejeindtægt og fantastisk udsigt

>Klik her for at se 720-graders foto

Dette lækre sommerhus byder blandt andet på pool, spa og sauna samt otte sovepladser fordelt på fire soveværelser. Huset ligger på en naturgrund med udsigt til et smukt hedelandskab, og fra adressen er der gåafstand til Blåvands butiksliv og ti minutter på cykel til stranden.

Huset er i super flot stand og bliver løbende vedligeholdt. Stilen er lys og nordisk med hvide sprossevinduer og hvidmalet træ på vægge og lofter. Alle møbler og hårde hvidevarer følger med i købet. Stuen og køkkenet ligger i åben forbindelse. Køkkenet er et klassisk hvidt elementkøkken med opvaskemaskine, og i stuen er der brændeovn og terrassedør mod både en sydvendt og en vestvendt terrasse.

Fra stuen er der adgang til en rummelig hems, og du kan gennem vinduespartier se ind i poolrummet, der er lækkert indrettet med pool, spa og en rutsjebane til de små. Der er to badeværelser i huset. Du har adgang til det ene fra poolrummet og til det andet fra en fordelingsgang, der også leder til alle værelserne. Der er sauna i det badeværelse, der ligger i forlængelse af poolrummet.

Sommerhuset ligger på en naturgrund på 1.501 m2. Her er klatretræer og gyngestativ, og græsset skal blot klippes et par gange om året, og resten passer stort set sig selv. Bag sommerhuset går der en sti, der fører dig hele vejen ud til Blåvandshuk Fyr, og turen mod Blåvand centrum går gennem fredede arealer med klitter og krat. Kort og godt, så får du her et lækkert poolhus, der er i super flot stand og har en attraktiv placering ved Blåvand. Synes du også, at sommerhuset lyder som en god investering, så ring og bestil en fremvisning allerede i dag.

Bemærk lavt elforbrug pga. luft til vandanlæg. Poolafdelingen er nymalet i maj 2015 og facaderne er nymalet i juni 2015. Alle dørkarme samt entre er malet i december 2017.

UDLEJNING.: Udlejningsaftale foreligger med Sol og Strand. Lejeindtægt til ejer pr. 01. oktober 2019 er kr. 181.955,57

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.